For mange familier er det at have et familiemedlem, der er diagnosticeret med en psykisk sygdom en stor del af hverdagen.
Af Emil Prehn
Nicoline Odgaards bror lider af infantil autisme blandt flere diagnoser. Autismen viser sig ved, at han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Han bryder sig ikke om nærkontakt og har hverken empati eller sympati. ’Infantil’ betyder, at han blev diagnosticeret med autisme før han var 3 år gammel. I dag er han 18.
Det med at leve med en person, der har en psykisk lidelse har altså været en realitet for 22 årige Nicoline i størstedelen af hendes liv.
Man kunne derfor forestille sig, at det har været hårdt for Nicoline i hendes opvækst, men ifølge Nicoline selv, så har hendes brors lidelse været med til at gøre hende stærkere og mere selvstændig i en tidlig alder. Der har været situationer, hvor Nicolines bror har krævet mere opmærksomhed fra hendes forældre, end hun selv gjorde og derfor blev Nicoline hurtig vant til at stå for sine egne ting. Hun beskriver sig selv som et ’skyggebarn’, ikke forstået som, at hun lever om natten, men at hun ofte har stået i skyggen af sin bror, da han krævede mere opmærksomhed.
Når det så er sagt, så er hun vokset op med en dejlig familie, der boede sammen i en fin villa med 2 biler og en lille hund.
Rammen omkring hendes opvækst har altså været ganske almindelig, men selve ’maleriet’ har været aldeles anderledes.
Når man går hver sin vej
I november sidste år blev Nicolines forældre skilt. Når man bliver skilt betyder det ofte, at man også går hver sin vej, man flytter altså fra hinanden og påbegynder et ’nyt’ liv.
Men hvordan gør man så det, når man har en søn, der lider af autisme og derfor kræver ekstra opmærksomhed?
Og det er netop her, Nicoline ser en problematik.
I dag bor Nicolines bror på et bosted. Hendes forældre har stadig ansvaret og taler med ham flere gange dagligt. At broren bor på et bosted, giver forældrene noget mere frihed i hverdagen.
Og denne frihed føler Nicoline, at hendes forældre nyder, hvilket hun sagtens forstår, for det kræver meget tid at have en autistisk søn. Alligevel kan hun også mærke, at nu hvor de er skilt, så kan de godt blive lidt sure eller irriterede på hinanden, hvis en af dem føler, at den anden part ’skubber’ Nicolines bror over på dem selv. Så det, at Nicolines forældre ikke længere er helt sammen om pasningen og samværet med Nicolines bror, kan altså godt skabe nogle uoverensstemmelser og små konflikter.
